Til forsiden
    
Raafat El-Soussi skifter til Marienlyst


Foto: Raafat El-Soussi

Endnu en spiller har givet håndslag på at spille den kommende Danmarksserie-sæson i Marienlyst. Raafat El-Soussi skifter fra B1909 hvor han har spillet de sidste mange sæsoner. Han startede med at spille 2. division i 9erne, men har fulgt med klubben ned i Danmarksserien.

Raafat har de seneste år været anfører i 9erne, og været en af deres klart bærende spillere. Som fodboldspiller er han utroligt alsidig, og kan vel spille de 8 bagerste pladser på banen. Det er dog som midtbanespiller at El-Soussi gør sig bedst, med hans gode boldomgang, gode overblik og et stort løbepensum.

- "At få fat i en spiller af El-Soussi's kaliber kan kun blive en gevinst for Marienlyst. Han er meget seriøs med sin fodbold, og har ambitioner og at udvikle sig yderligere. Han er gennem sit anførerhverv været med til at gå forrest i 9erne i de seneste år, og med en god skoling i B1913 og OB som ungdomsspiller, er jeg sikker på at vi får en spiller som er klar til at gå forrest til både træning og i kamp for Marienlyst", udtaler sportschef Søren Godskesen.

Raafat El-Soussi skal i den kommende sæson spille med trøje nr. 5 for Marienlyst.

MARIENLYSTCENTRET  Windelsvej 138  DK-5000 Odense C  Tlf. +45 6590 4000  Fax +45 6590 5064
Udskriv siden Tip en ven