|
Af Terkel Nielsen og Kaj Rasmus Jeppesen
Uden Marienlystcentret havde Boldklubben Marienlyst ikke haft faciliteterne til at drive en volleyball-afdeling. Derfor er det naturligt, at BM´s volleyball-afdeling blev stiftet samme år, som centret åbnede. Afdelingen blev stiftet den 31. august 1976. Allerede i sin første sæson kunne BM stille med fem hold.
Manden, der om nogen stod bag volleyball i BM, var Bjarne Sørensen. Han fortæller: ”Kort før sommerferien i 1976 fik jeg en uformel henvendelse fra min gode ven, Jan Petterson, som på det tidspunkt var en solid forsvarsklippe på Marienlysts førstehold i fodbold. Han vidste, at jeg var meget interesseret i volleyball, og at jeg tidligere havde slået mine folder i Marienlyst som ungdomsspiller i fodboldafdelingen. Han spurgte om jeg ikke havde lyst til at lede en volleyball-afdeling i Marienlyst. Jeg var meget beæret over den tillid og udfordring, og selv om min erfaring med hensyn til ledelse og organisation på det tidspunkt var yderst minimal, tøvede jeg ikke med at sige ja tak til tilbudet. Jeg fik fin opbakning og hjælp fra bestyrelsen, og BM´s volleyball-afdeling var en realitet.”
Det var et ideelt tidspunkt at starte på. Volleyball havde vind i sejlene bl.a. på grund af fin dækning i tv fra De olympiske Lege, hvor der var mange spændende opgør. Desuden var faciliteterne i det ny Marienlystcenter helt i top, så det var blot at få lavet et pr-arbejde, som kunne trække folk til. Vi fik arrangeret en opvisningskamp mellem DHG og Fortuna, hvor mange interesserede mødte op. Efter kampen indskrev vi 31 nye medlemmer denne første aften. Hurtigt fulgte flere, og hal 2 var fyldt godt op til træning, således at vi i sæsonen 1976/77 kunne tilmelde to damehold, et damejuniorhold, et herrehold og et herreynglingehold.
Op gennem rækkerne
Afdelingen var herefter begunstiget af sammenfald af held, hårdt arbejde og ikke mindst godt kammeratskab og sammenhold. Allerede i klubbens anden sæson 1977/78, kunne vi stille med ti hold. Vi red på en bølge de første år, hvor både damehold og herrehold røg op gennem rækkerne med raketfart. Det var for den daværende volleyball-bestyrelse væsentligt, at ungdomsholdene blev styrket og forkælet så meget som muligt. Vi arrangerede en del ture og fester, hvor alle deltog aktivt og positivt.
Enkelte vil sikkert nikke genkendende til en fest, som blev afholdt efter at både damehold og herrehold havde spillet (og vundet) lørdag eftermiddag. En vis Henrik Lybecker havde fået stjålet sine splinternye sko, som han selvsagt var meget ked af at have mistet. Under festen blev en indsamling sat i gang, og Lybecker fik et beløb, så han havde råd til ikke ét, men to par nye sko. Godt gået!
Sidst i 1970érne stod vi bag et tiltag som vi kaldte Easter Cup (påskestævne). Mange gjorde et kæmpearbejde, og med hold fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Danmark sydede Marienlystcentret af volleyball, mange forskellige sprog, hygge og kammeratligt samvær. Klubben høstede stor anerkendelse ude omkring for disse påskestævner, som blev afholdt hvert andet år på skift med fodbold.
“Jeg kunne nævne mange navne for deres indsats de første år. Én vil jeg dog tillade mig at fremhæve: Klaus G. Jensen alias Lemmy. Han og jeg havde et fortræffeligt samarbejde de første 7-8 år, indtil han flyttede til København, og jeg stoppede som formand,” beretter Bjarne Sørensen.
I begyndelsen af 1980'erne blev der spillet volleyball af høj klasse i Marienlyst, samtidig med at Marienlystcentrets faciliteter, f.eks. saunaen, blev benyttet flittigt af begge køn. Marienlyst var en klub på vej frem, både socialt og ved nettet. I 1980 fik Marienlyst en del spillere, som havde forladt Fortuna på grund af interne stridigheder. Herved fik man en masse spillere med divisionsniveau, endog flere med 1. divisions-erfaring og en enkelt med flere landskampe på bagen.
Denne indsprøjtning betød, at “elevatoren” var sat på opad de næste to-tre år. Især damerne gik fra oprykning til oprykning. De var startet med et enkelt juniorhold, et enkelt ynglingehold og et enkelt seniorhold, primært med spillere fra Risingskolen, snart også fra Sct. Hans Skole. I 1980 fik damerne tilgang af seks spillere fra Fortuna, bl.a. den tidligere landsholdsspiller Margit Pedersen. Det blev starten til en hurtig sportslig succes. Damernes førstehold spillede i Fynsserien og rykkede straks op i 2. Division. Året efter gik turen helt op i 1. Division, dengang den øverste række i Danmark.
I april 1981 deltog førsteholdet i et oprykningsstævne i Herning. Efter tre kampe lørdag og tre kampe søndag vendte nogle meget trætte piger hjem til Marienlystcentret for at blive fejret med smørrebrød, øl og snaps samt gratulationer med oprykningen. Der var stor opbakning fra klubbens side såvel sportsligt som økonomisk. Også andetholdet rykkede på to år to rækker op – fra Serie 2 til Fynsserien.
To hold i 1. division
Efter en enkelt sæson i 1. division rykkede damernes førstehold dog ned igen i 1983 efter en placering som bundhold gennem hele sæsonen.
Herrerne lod vente lidt på sig og rykkede i 1. division i 1985. Årsagerne til de flotte resultater var både de mange nye spillere og de ideelle forhold at træne under samt opbakningen fra Boldklubben Marienlysts side. Det sociale liv var også helt i top. Mange beværtninger havde glæde af volleyballspillerne fra Marienlyst, specielt blev mange træningssessioner afsluttet på Musikkælderen i Dronningensgade.
I disse meget succesfulde år havde klubben to spillere, som senere opnåede flere landskampe, nemlig Niels Thorup og Jesper Krogh: sidstnævnte fik endda sin volleyball-opdragelse i Marienlyst. En træner og spiller, som havde stor betydning for herreholdet, var Per Pfeiffer. Med ham som spillende træner var Marienlysts bedste herrehold i 1987/88 på nippet til at rykke helt op i Elitedivisionen. Holdet lå faktisk til oprykning, men det var dengang et “must” for flere spillere at tage på skiferie en gang om året. Desværre krydsede skiferierne og flere turneringskampe hinanden med det resultat, at der ikke blev nogen oprykning til Danmarks øverste række, idet nogle forholdsvis lette kampe blev tabt.
Mørke skyer
Derefter rykkede nogle af de bedste mandlige spillere til elitedivisionsklubben DHG, og det blev sværere for Marienlyst at klare sig. Det endte med nedrykning til 3. division i sæsonen 1993/94.
Sidst i 1980'erne havde damerne ikke så mange ungdomsspillere, men til gengæld hele fire dameseniorhold.
Det kneb dog mere og mere med tilgangen, og i august 1994 måtte både herre- og damedivisionsholdet endog trække sig ud af turneringen.
Status ved indgangen til sæsonen 1994/95 blev derfor at Marienlyst kun var repræsenteret med to hold, et damehold og et herrehold, som begge spillede på serieniveau.
Generationsskiftet der skete i løbet af midten af 1990'erne, og primært ved indgangen til sæsonen 1994/95 førte dog nye kræfter til klubben. Desværre var bunden endnu ikke helt nået og et par sæsoner senere var Marienlyst kun repræsenteret på herresiden med et enkelt hold.
Retableringen
Manden der om nogen reddede Marienlyst i disse mørke år var Erik Tranemose Jacobsen, alias Trane. Trane var som træner for herreholdet i de år den person der fik bundet et nyt og stærkt engageret hold sammen, via en skoling til den rette Marienlyst-ånd, og stærk fokusering på de grundliggende volleyball-teknikker. Tranes arbejde gav hurtigt frugt, og Marienlyst begynde på ny at bevæge sig opad gennem rækkerne.
I 1997 var Marienlyst derfor at finde i Fynsserien, efter i en årrække at have været placeret i Serie 1. Samtidig var der nu blevet så mange medlemmer at der kunne oprettes et andethold. Med oprykningen til Fynsserien fulgte også et par nye spillere der havde masser af divisionserfaring. Da sæsonen var omme var førsteholdet blevet nummer to efter første år i Fynsserien, samtidig var andetholdet rykket op fra Serie 2 til Serie 1.
Da foråret satte ind gik et nyt Marienlyst projekt i gang. Beachvolley-bøljen var nu også nået til Marienlyst, og efter et par sommer at have spillet på andre anlæg i Odense, mente især Lasse Rasmussen at tiden var kommet til at Marienlyst skulle have sit eget beachvolley-anlæg. Lasse var primusmotor i det arbejde der fulgte de næste måneder, hvor det lykkes afdelingens medlemmer at få anlagt to beachvolley-baner på Marienlysts anlæg. Allerede den første sommer blev banerne brugt flittigt, og nu havde alle mulighed for at spille volley hele året.
I løbet af sommeren tilbød Ubberud IF Marienlyst at lave et holdfællesskab med Marienlyst der i realiteten betød at Marienlysts første herrehold var at finde i 3. division.
I sommerens løb blev der lavet en stor satsning på atter at få etableret et damehold. Indsatsen var en kæmpesucces for resultatet var at der til sæsonstart i 1998 var etableret to damehold, samtidig havde indsatsen på at skaffe nye medlemmer resulteret i at vi havde fået henvendelse om at oprette et decideret oldboyshold. Derfor så det atter godt ud med hele fem Marienlyst-hold. Krisen i Ubberud havde nu også bredt sig til damesiden og med lynets hast blev der indgået en aftale mellem Marienlyst og Ubberud om et holdfællesskab på damesiden. Resultatet var en stor udfordring for Marienlyst der nu skulle spille i 2. division, men mange af de nye spillere havde alle tidligere spillet på divisionsniveau. Alt tydede derfor på at Marienlyst gik en spændende sæson i møde.
Atter divisions-volleyball i Marienlyst
Sæsonen 1998/99 startede derfor med store forventningen til hvorledes det nu skulle gå Marienlyst nu hvor klubben atter var at finde i divisionsrækkerne. Det viste sig hurtigt at herreholdet var perfekt gearet til den nye udfordring, mens det for dameholdet viste sig meget svært at finde rytmen, og da sæsonen var over måtte dameholdet rykke ned i 3. division. Anderledes gik det for herreholdet, der gennem hele sæson var at finde i toppen af rækken og ved sæson afslutning havde herreholdet kvalificeret sig til oprykning til 2. division. Undervejs i turneringen var det kun blevet til nederlag til DHG, som herreholdet også mødte i finalen om Kredspokalen. Herreholdet tabte dog kredspokalen i en ellers perfekt sæson. Men også de øvrige hold klarede sig rigtigt godt. På herresiden lykkes det både for Serie 1-holdet og for oldboysholdet at rykke en række op, mens anden damer blev placeret i den bedste ende af Dame Grand Prix.
Hvad der var lige så vigtigt var at det i sæsonens løb lykkedes at få spillerne på alle hold til at føle sig som Marienlyst-folk, og hermed kom der atter gang i det sociale liv, der i gamle dage var så kendetegnende for Marienlyst. Der var nu atter mange træninger der blev afsluttet på værtshusene på Skibhusvej. Ligeledes var volleyball-festerne atter blevet et samtaleemne i hele Boldklubben Marienlyst.
Sæsonen efter blev derfor spillemæssig en større udfordring for stort set alle hold. Første herre måtte kæmpe i den nedre ende af 2. division, andetholdet blev trukket ud af turneringen efter en kamp, så der var kun tredje herrer og Oldboysholdet til at holde BM-fanen højt, hvilket da også lykkes. Første damer var nærmest et helt nyt hold, og deres sæson blev særdeles svær, men holdet kom dog lige tidsnok i gang til ikke at blive nummer sjok i 3. division, men det var ikke nok til undgå nedrykning. I løbet af sæsonen blev hele strukturen i dansk volleyball lavet om hvilket resulterede i færre divisionshold men en bredere top. Resultatet af dette var at Marienlysts første herrer rykkede op i en af de to nye 1. divisioner, mens det bedste damehold ville være at finde i en af de nye Danmarksserier i den kommende sæson.
Ved starten af det nye årtusinde var Marienlyst derfor igen at finde i 1. division. Spændende var det også om første dame endelig skulle kunne bide sig fast. Samtidig var der store forhåbninger til at det i den kommende sæson skulle lykkes at få spillet anden herrer op i Danmarksserien. Det var for bestyrelsen også vigtig at Marienlyst kunne fortsætte den medlemsfremgang som klubben havde haft de seneste tre år, målet var at runde medlem nummer 100. Målet blev nået i fin stil og ved sæson start kunne Marienlyst stille med syv hold, fire herrehold og tre damehold. Denne gang lykkedes det for første damer at bide sig fast i rækken, og dermed var den nedadgående trend sluttet. Men det var dog først i anden halvdel af sæsonen at dette billede blev helt klart. Anden damer fik atter en flot anden plads i Dame Grand Prix. På herresiden gik det en smule skidt for første herrer der tabte et par tætte kampe, dermed skulle holdet i anden halvsæson spille nedrykningsspil, hvilket holdet dog vandt i helt suveræn stil uden et eneste nederlag. Anden herrer var suveræne som forventet, og oprykningen til Danmarksserien var sikret, selv om holdet aldrig helt blev spillet rigtigt sammen, eksempelvis kan det nævnes at der i sæsonens løb ikke var mere end otte forskellige hævere på holdet. Oldboysholdet var atter dominerende i Herre Grand Prix, og vandt for tredje år i træk rækken.
Marienlyst nåede helt til tops i dansk herrevolleyball i 2005 og 2006, da klubben to år i træk blev dansk mester i herrevolleyball. En forsmag på medaljer havde Marienlyst fået i 2004, da klubben vandt sølv efter to tætte finaler mod SK Aarhus. Igen i 2008, 2009 og 2010 vandt Marienlysts herrer DM-guldet. Marienlyst vandt desuden det nordiske mesterskab i januar 2009 og januar 2010.
| 
Windelsvej 138 
