Til forsiden
    
Kidsvolley
Teenvolley
Træningstider


Ungdomsafdeling

Hvem er vi?

Marienlysts ungdomsafdeling er skabt af en række iniativrige trænere og forældre som i den grad har været med til at sætte skub i ungdomsafdelingen i de sidste par år. Vi vokser og vokser og det er rigtig dejligt at være en del af.

Vores målsætning for ungdomsvolleyball i Marienlyst er at skabe et miljø, hvor hver enkelt spiller kan trives uanset niveau. Med tilbud som kidsvolley og teenvolley håber vi, at det lykkes for os.

For at håndtere den rivende udvikling, ungdomsafdelingen befinder sig i, har vi fået Paw Harder til koordinere afdelingen. Til daglig spiller Paw på 1. holdet i Marienlyst og skal i gang med sin 4. sæson her. Paw begrunder sit valg med at være ungdomskoordinator således. ”Jeg har valgt at fortsætte mit ungdomsarbejde i klubben, fordi jeg virkelig har lyst til at arbejde med unge, og så ser jeg det også som en mulighed for at give klubben noget tilbage af alt det jeg har fået i gennem de sidste sæsoner.” At Paw ved, hvad han snakker om, skyldes ikke kun hans mangeårige erfaring som aktiv volleyballspiller. Paw er ved at færdiggøre sit idrætsstudium på universitetet og supplerer dette med medievidenskab.
Endvidere deler Paw ud af sin erfaring i sit virke som klubkonsulent hos DVBF til at kortlægge og videreudvikle kidsvolley i Danmark. ”Det har indtil nu været sjovt, og jeg har en stor forventning om, at det bliver endnu sjovere i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde inden for konsulentområdet, og min ansættelse hos DVBF vil ligeledes give mig en masse erfarring inden for dette område.”

Hvis du har spørgsmål til Paw kan du kontakte ham på tlf 61665689

 

MARIENLYSTCENTRET  Windelsvej 138  DK-5000 Odense C  Tlf. +45 6590 4000  Fax +45 6590 5064
Udskriv siden Tip en ven